Pantebrev

Der findes en række forskellige typer af pantebreve, herunder:

• Realkreditpantebreve: Bruges, når køber af en ejendom, der finansierer købet gennem et realkreditlån, skal stille ekstra sikkerhed til kreditor. Køber giver realkreditinstituttet en skylderklæring for pengene og pant i ejendommen. Denne aftale dokumenteres i et realkreditpantebrev. Realkreditpantebrevet kan, i Danmark, kun udstedes af realkreditinstitutter. 

• Ejerpantebrev: Når ejeren af en ejendom udsteder et ejerpantebrev, vil ejeren stå som både kreditor og debitor. Ejeren kan videregive ejerpantebrevet til et pengeinstitut for at stille sikkerhed ved et lån, det sker ved en underpantsætning (overdragelse af rettigheder til panten).

• Sælgerpantebrev: En type pantebrev, hvor sælgeren af en ejendom yder lån til køberen, som tilbagebetaler over en periode. Sælgeren af ejendommen udsteder et pantebrev som sikkerhed for lånet, hvor ejendommen fungerer som pant. Sælgerpantebrevet giver sælgeren ret til at tage ejendommen, hvis køberen ikke kan betale lånet tilbage. Sælgerpantebreve bliver typisk brugt, når sælger og køber har en relation, fordi man selv må fastsætte detaljerne i lånet. 

• Skadesløsbrev: En type pantsætning, der bruges ved løbende gæld mellemværender, oftest hvor lånets beløb ikke er fastlagt, for at stille sikkerhed til kreditor. Lån-størrelse er altså typisk ikke fastlagt, der skal dog noteres et maximum låns-beløb for at tinglyse skadesløsbrevet. Skadesløsbreve kan ikke overdrages og gælder derfor kun mellem debitor og kreditor. 

• Privat Pantebrev: En form for lån uden involvering af en finansiel institution, hvor låntageren giver sikkerhed i form af pant i en ejendom og långiveren (privatperson) giver en form for finansiering, som normalt er i form af en engangsudbetaling eller en serie af betalinger over en bestemt periode med rente. Denne lånetype kan fx ske ved finansiering af et huskøb.